Velkommen tilbage Lance
Et af de største comebacks cykelsporten nogensinde har oplevet står for døren, når Lance Armstrong i morgen starter i tour down under. Nedenunder et lille klip af Lance, som nok de færreste Europæere har oplevet han før, nemlig som deltager i Mountainbike løbet
Leadville.
Men det er dog ikke alle der ser lige positivt på lance’s come back, specielt de tyske aviser med Suddeutsche i front har været ude med riven, ja nærmest kastet med mudder på manden, med overskriften “Han kan ikke vinde” sætter avisen et stort spørgsmålstegn ved Lances hensigter med sit comeback.
I Tyskland har man i medierne dæmoniseret Lance Armstrong, lige fra den dag, han detronerede Jann Ulrich på L’Alpe d’Huez, og dette vil tilsyneladende ingen ende tage, uanset hvad manden gør for at bidrage med næstekærlighed og underholdning til denne verden.
Ser man fordomsfrit på lance’s comeback, er der er vist ingen tvivl om at hans initiativer, samt alle de penge han har samlet ind til kræftens bekæmpelse, i sig selv har bidraget med betydeligt mere næstekærlighed til denne verden, end de tyske medier med deres mavesure opstød, på det sidste sammenflettet med den lille arrogante Linus Gerdemann som Tysk cykelsports livredder.
Men i øvrigt rager det mig en papand hvad lances personlige motiver er, for så længe han bruger sine evner som cykelrytter uselvisk til at samle penge ind til kræftsyge mennesker, er han et stort forbillede i mine øjne(selv hvis han er dopet). For her helliger målet midlet!
Hypoxi eller Hypocrisy
CVAC Systems, Inc der er udvikler af ilt-telte til at udsætte kroppen for den tilstand der i fagsprog kaldes hypoxi, (“højdetræning”). På firmaets hjemmeside kan man læse et testomonial fra en 11 årig dreng der har talrige sejre i 2005 sæsonen som han Bla tilskriver CVAC Systems ilt-telte.
Det fornuftige i, at man udsætter kroppen for hypoxi i et ilttelt har i WADA regi, været diskuteret frem og tilbage, men er nu blevet endelig godkendt. Noget af problematikken har gået på, hvor længe det er forsvarligt at ligge i ilttelt, men med CVAC Systems telte kan man nu opnå en forbedring af Hemotokritten ved kun at bruge teltet 3-4 timer om ugen. Til orientering kan det nævnes at Floyd landis brugte sit ilt-telt til at sove i om natten.
Igen et bevis på at en retfærdig sport kun er en illusion, og at sportens væsen slet ikke lader sig ændre, for hvad er forskellen om man udsætter kroppen for Hypoxi på den ene, eller den anden måde.
Kemisk hypoxi
Et af de mere sofistikerede tiltag inden for bio kemien er produktet FG-2216, som udsætter kroppen for en slags Hopoxi påvirkende gener, sådan at kroppens erythropoiese bliver stimuleret og flere røde blodlegemer bliver produceret. FG-2216 som er produktets kode(er ikke på markedet endnu) bliver i pilleform, og er indtil videre umuligt at spore i en dopingtest. Indtil videre har forsøgende med FG-2216 været en stor succes, så mon ikke det allerede er begyndt at klø i fingrene hos nogle af de mest fremsynede sports medicinere
rundt om i verden.
Doping bekæmpelsens hate preachers
Jeg anerkender pointen om, at (visse) kredse i professionel cykelsport ikke nødvendigvis deler den olympiske sports traditionelle idealer, men cykelsporten har selv valgt at være en del af selskabet. Jeg savner svar på, hvordan vi i praksis kan give dopingræset frit og isolere cykelsporten fra resten af verden.
Ovenstående citat stammer fra en artikel i Jyllands Posten 23 Juli 2005, skrevet af direktøren for idrættens analyseinstitut: Henrik H. Brandt. Selv om citatet som naturligvis skal ses i sammenhæng med resten af artiklen, er den et godt eksempel på hvordan cykelsporten er blevet lagt for had af journalister verden over, for hvad bilder Brandt sig ind med sådan en udtalelse, og hvad er det for olympiske idealer han hentyder til, som skulle være så anderledes og puristiske end dem man har i cykelsporten.
Det Sørgeligt at Brandt åbenbart ikke kan fremføre end bedre analyse end denne, så derfor har jeg sat ham på listen af Doping bekæmpelsens hate preachers.
Retsstaten
Retsstaten er i fare hører man oftere og oftere, sidst men ikke mindst i forbindelse med Tuneser loven. Men også EU’s arrestordre samt de øgede tiltag i anti doping arbejdet vækker bekymring. Det bliver ligeledes mere og mere almindeligt i udlandet, at almindelige borgere, skal påvise deres renhed/sundhed i det private erhvervsliv, og ofte på bekostning af retssikkerheden. Hvor langt ville du gå?
Hvoffor jeg er modstander af doping i eliteidræt
Siden det grundlæggende anti doping kodeks blev vedtaget i 1967 af IOC har de mest anvendte anti doping kodex, været følgende tre sætninger, vi er i mod doping
1. For af forhindre skader på idræts udøvernes helbred
2. Af respekten for medicin og etik
3. For at sikre en jævnbyrdig konkurrence
Hvis vi starter med at se på punkt 1, kan vi hurtigt slå fast at dette argument er relativt spinkelt, specielt hvis man sammenligner med de øvrige risikofaktorer der er integreret i de fleste sportsgrene, dertil kommer at eliteidræt generelt ikke er sundt for kroppen, og da slet ikke, hvis kroppen presses til nær det umulige uden medicinsk hjælp. Argumentet i Punkt 2, må vel allerede siges at være overskredet i samfundet generelt, hvor man på andre områder allerede har accepteret at medicin ikke længere kun tjener til at helbrede, men også kan bruges til kosmetiske forbedringer, eller til at forbedre soldaters ydeevne F.eks i krig.
At en jævnbyrdig konkurrence ikke er sikret gennem en dopingfri idræt, er fremragende beskrevet i bogen Doping djævelen, af Verner Møller, og alle der selv har dyrket idræt, ved hvor forskellige muligheder idrætsudøvere har med i baggagen fra naturens hånd. Dette er en del af uretfærdigheden i den meneskelige natur, og et sted i vores samfund hvor denne uretfærdighed dyrkes i sin reneste form er jo netop sporten. Men da denne sportens uretfærdighed strider mod det kristne grundlag vores samfund er funderet på, har man bygget dogmer om fairness op omkring sporten, fraser som “tab og vind med samme sind”, eller “the noble art of self defence” som man kalder den mest darwinistiske af dem alle, boksesporten.
Så hvis man skal bruge et ærligt og oprigtigt argument i mod doping, må dette være at en frigivelse af doping fortsat ville favorisere de pengestærke idræts folk, samt at det ville udelukke dem der ikke ønsker at bruge doping fra at kunne konkurrere på et rimeligt niveau, og inderst inde ønsker vi vel alle bare at få lov til beholde sporten som den er, med hele uretfærdigheden, og dens helte og skurke.
Min gamle gymnastiklærer
Min Gamle gymnastiklærer Niels Christian Holmstrøm har skrevet denne fine kommentar til Kai Holm, som alle der har fulgt de danske OL deltagere burde læse.
“Hormoner er fedt nok”
Bare ikke hvis man tilhører det forkerte køn.
Uden at overdrive kan man vist godt sige at flertallet af ovenstående magasiners læsere er eks, eller forbrugere af hormonpræparater i større eller mindre grad, ovenikøbet begge med samme mål, nemlig at snyde naturen til at producere mere af bestemte hormoner. Ikke fordi de er syge, men for at presse kroppen til at præstere det, den normalt ikke ville være i stand til uden.
For læserne af Gravid handler det mest om syntestisk fremstillede hormoner som østrogen og gestagen, for måske senere at stoppe P-pillerne for at kunne starte en behandling med Clomifencitrat(clomid), for at sætte gang i ægløsningen. Clomid bruges ligeledes flittigt af mange mandlige bodybuildere til stabilisere østrogen i forbindelse med brugen af anabolske stereoider.
At man ikke må forme sin krop ved hjælp af hormoner er i Danmark forbudt ved lov, en lov som i den grad sår tvivl om retfærdigheden i hvordan medicin skal bruges i det danske samfund, hvor der er åbenbart ikke er grænser for hvad kvinder må udsætte deres krop for i fertililten eller skønhedens navn, hvorimod en mand der ikke har adonis genetik med i bagagen, ikke må søge hjælp hos egen læge for at få en kur. I begge tilfælde brydes naturens grænser for både mand og kvinde, da begge jo udsætter deres kroppe for syntestiske hormoner der kan have kraftige bivirkninger. Dette være sagt, selv om de forskellige præparater af både P-piller og anabolika, ikke har de samme kraftige bivirkninger i dag som før i tiden.
Det er beviseligt at cyklusser med anabolske steroider der tages under lægeligt opsyn, på ingen måde er farligere end F.eks 5 år på p-piller, (og langt mindre risikabelt end plastikkirurgi) alligevel er anabolske steroider, samt deres brugerne blevet kriminaliseret af de danske politikere. Grunden til dette er nok at finde i et lobbysamarbejde i mellem forskellige anti doping instanser, for ved en kriminalisering af fritidsdopingen, som de kalder den, kan man udvide sit virke, samt retfærdiggøre sin eksistens i tilfældet af at man får en centraliseret anti doping instans i Europa til at varetage alt anti doping arbejde. Argumenteres der med fornuft, kan man på ingen måde underkende det enkelte meneskes ret til at bruge de muligheder der ligger i medicinen til at ændre deres udsende, bare dette gøres samråd med eksperter, og inden for nogle rammer der ikke er til større risiko for vedkomende end hvad samfundets øvrige borgere ellers udsætter sig for.
Men desværre er denne debat for længst løbet af sporet, og folk der ytrer sig mod den gængse opfattelse bliver nærmest anset som vor tids hekse, hvis ondskab det er samfundets pligt at uddrive i “folkesundhedens” og dobbeltmoralens tegn.
Astma i Alperne på DR
I følgene indslag fra DR fortælles om det mistænkeligt store antal astmatikere man har i cykelsporten, ifølge programmet skulle 40% af Tour feltet være på astma medicin. Det har længe været kendt at F.eks svømmesporten har mange astmatikere, da netop denne sportsgren før i tiden blev anset som særlig gavnlig for lungerne, desværre bliver lungerne herved også udsat for klor dampe, og adderes disse to faktorer tegner der sig et klart billede af problemet.
Jeg kan klart anbefale programmet, der forsøger at åbne låget for noget der skal ligne cykelsportens sidste bastion af beskidt vasketøj, og det med hele Tysklands Dr. Werner Franke som pauseklovn. Det er i øvrigt morsomt, at både Danmarks og Tysklands førende doping eksperter i programmet begge hedder Verner, men her hører al lighed vist også op, for vores Verner er velovervejet, funderet og filosofisk, Tyskernes Werner er bare dum at høre på.
Astmamedicin, i form a F.eks clenbuterol er en beta-2-agonist, som oprindelig er produceret til veterinær-medicinen. Det bruges i nogen lande til astmapatienter, fordi clenbuterol udvider bronchierne. Der er en række bivirkninger, som idrætsudøvere i kraftbetonede sportsgrene – f.eks. bodybuildere – sætter pris på. Clenbuterol har nemlig en muskelopbyggende virkning, der øger proteinsyntesen og fedtforbrændingen. Det vil sige større muskelmasse samt mindre fedtprocent (denne virkning er dog minimal og det er mere en skrøne end virkeligheden – grunden til denne skrøne er at clenbuterol i rotteforsøg har vist en kraftig anabolsk og fedtreducerende evne, men dosisen som blevet givet til rotterne kontra deres vægt ville være dødelig for mennesker. De små dosiser vi kan tåle giver kun en begrænset virkning). Birvirkningerne er nervøsitet og rysten på hænder (du kommer til at minde om en parkisonramt person), hovedpine og søvnløshed.
Red
Nye TUE regler for 2009
Jeg har linket til Anti doping Danmarks seneste dokument omkring de nye internationale regler vedr dispensationer fra dopinglisten, det såkaldte TUE.
Af lempelser for 2009, kan nævnes at man ikke længere skal søge om dispensation for non-systemisk injektion af glukokortikosteroider intraartikulært, bla til lokalbehandling af skader, men i stedet indsende en erklæring underskrevet af egen læge, at man er under behandling med Kortison
Hvordan man så vil skældne i mellem systematisk brug af Kortison, og samme brugt lokalt ved jeg ikke, men jeg skal prøve at finde ud af det.
Provokerende, sjov og modig
Følgende klip retter en gevaldig bredside imod det amerikanske samfunds doppeltmoral omkring doping, klippet som er hentet fra Steroid.com sælger budskabet professionelt og overbevisende, som mediebeviste partisaner i kampen for steroidernes velsignelse.
Freyir's Blog 